Vi danskere er kendt for at drikke kaffe – meget kaffe. Men kaffe er ikke bare kaffe, der findes rigtig mange forskellige typer kaffe. Tag til kaffesmagning, og find din favoritkaffe. Nederst på siden kan du finde steder, hvor du kan prøve en kaffesmagning, eller hvor du kan få et kursus i at lave lækre kaffer og blive en god barista.
Smagen på kaffe afhænger af mange ting. Typen af kaffebønner, ristningen af bønnerne, malingen af bønnerne osv. Men alt det kan du høre om ved en kaffesmagning, hvor du selvfølgelig også får lov til at smage på forskellige kaffer.
I de fleste større byer i Jylland, på Fyn og på Sjælland arrangeres der kaffesmagninger. I hvert fald hvis der findes et kafferisteri i byen.
Ved mange af disse arrangementer får du også lært noget om kaffens historie, typer af kaffe, brygningsmetoder og meget mere. Nogle steder handler det både om latte, cappuccino samt sort kaffe, mens de andre steder kun beskæftiger sig med sort kaffe, for ”mælk er noget man putter i stakkels sagesløse børn”. Citat af W. C. Fields.
Måske kommer du også til at smage nogle af de dyreste kaffer – som f.eks. Geisha, Black Ivory og Kopi Luwak. Du kan i hvert fald med garanti få mere viden om forskellige typer kaffebønner. For arrangørerne af kaffekurser og -smagninger er entusiaster og eksperter inden for kaffe.
Kender du en kaffeentusiast, så vil en oplevelse som et kaffekursus eller en -smagning være den oplagte gave.
Find en dato, hvor du – og evt. gavemodtageren – kan afsætte nogle timer til at smage kaffe og lære mere om kaffe, og book i dag.
Eller hvis du ikke ved, hvornår gavemodtageren kan, bestil et gavekort, så kan I altid booke senere.
Viser 8 resultater