Det suser i vinden – og nok også i din mave, når du med sikkerhedsliner og heldragt bliver guidet hele vejen over toppen af den gamle Lillebæltsbro. Højere end Sidney Harbour Bridge og næsten på højde med San Fransiscos Golden Gate Bridge kan vores egen gamle Lillebæltsbro være med blandt verdens førende inden for bridgewalking. Køb et gavekort online, og book tid til en uforglemmelig gåtur.
At gå i 60 meters højde på toppen af den gamle Lillebæltsbro er idéen bag konceptet bridgewalking. Det kan klares for 300 kr. og varer et par timer. Hvis du har en vis højde, ikke er for overvægtig og er i nogenlunde form, kan du få fornøjelsen af en udsigt, du med sikkerhed aldrig glemmer. Få sus i maven med én du holder af, eller forær en oplevelse for livet.
Få svar på alle dine spørgsmål om bridgewalking i FAQ sektionen længere nede på siden.
Direkte oversat betyder bridgewalking – ”bro gåning” – det vil sige at gå på eller over en bro.
Konceptet bridgewalking indebærer at gå over toppen af en bro, så du får udsigt og med sikkerhed også sus i maven.
I Danmark foregår bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro i ca. 60 meters højde, og som du kan se på videoen, er de fleste lidt spændte inden turen mellem Jylland og Fyn. Nogle får udfordret deres højdeskræk, og andre overraskes over motionen i turen. Alle bliver overvældet over den flotte udsigt og føler sig sikre, når de går tur oppe i luften.
For under 300 kr. pr. person kan du opleve to timer på toppen af broen højt oppe i luften med formidabel udsigt over hele Lillebælt og store dele af Fyn og Jylland.
Inkluderet i prisen er sikkerhedsudstyr og en guide, der fortæller om broen og området på hele turen. Sikkerhedsudstyret består af en heldragt (som du må tage med dig hjem efter endt brug) og sikkerhedsliner, som du bliver hægtet fast i broen med.
Du skal selv iføre dig komfortabelt fodtøj, der sidder godt fast på fødderne, og naturligvis påklædning efter årstiden. Fordi du deltager på eget ansvar, anbefales det at have en ulykkesforsikring, der dækker døgnet rundt.
Hele oplevelsen med bridgewalking over Lillebælt tager ca. 2 timer, og du bør ankomme ca. 15 minutter før starttidspunktet.
Turen starter med sikkerhedsinstruktion og iklædning af den heldragt, som du får udleveret. Løsdele som mobiltelefoner, kameraer og lignende er forbudt at medtage, så du får mulighed for at tømme lommerne inden afgang.
På bridgewalking over Lillebæltsbroen gør gruppen stop nogle gange undervejs for at nyde udsigten og for at høre guiden fortælle.
Kravene for at deltage i bridgewalking over Lillebælt er bl.a., at du skal være mindst 140 cm høj. Det er af hensyn til sikkerhedslinerne og alder.
Gangbroen, som du går på, er kun knap ½ meter bred, så turen egner sig ikke til svært overvægtige.
Derudover kræver det en nogenlunde god form at deltage i den 2 timer lange gåtur over broen, hvorfor gangbesværede eller skadede anbefales at blive tilbage i velkomstcentret i Middelfart.
En tur over Lillebæltsbroen foregår altid i grupper af op til 20 personer, der går på række efter hinanden under hele overgangen. Har du et gavekort til en bridgewalking for 2, kommer I således ikke til at gå alene over broen med en guide.
I skal heller ikke snuppe et glas romantisk vin inden eller undervejs på turen. Det er nemlig ikke tilladt at være påvirket af hverken alkohol eller stoffer på bridgewalking over Lillebælt.
I Danmark er det muligt at prøve brigdewalking på Fyn over Lillebæltsbroen til Jylland.
Selv om du går hele vejen frem og tilbage er det ikke muligt at starte bridgewalking over Lillebælt fra Jylland, fordi velkomstcentret med sikkerhedsinstruktioner og udlevering af heldragt ligger i Middelfart på Fyn.
Hvis du har fået blod på tanden efter en tur over den gamle Lillebæltsbro og gerne vil prøve at gå på andre broer ude i verden, så er der et par oplagte muligheder.
Den berømte Golden Gate Bridge i San Fransisco i USA byder på unik bridgewalking lidt højere end Lillebæltsbroen – nemlig i 67 meters højde.
Med udsigt til den danske arkitekt Utzons operahus i Sidney kan du komme på såkaldt bridgeclimb – broklatring – på Sidney Harbour Bridge. Utroligt nok er den ikoniske bro dog en langt lavere ’klatretur’ end Lillebæltsbroen, idet den ”kun”måler 49 meter i højden.
Når du køber et gavekort til bridgewalking for 2 i gave, køber du en oplevelse ud over det sædvanlige.
Giv et gavekort til bridgewalking for 2 til det nye kærestepar, der skal lære hinanden at kende. Forær to gode venner en tur op i højderne, eller lad dine forældre få en oplevelse for livet på bridgewalking for par.
Køb et gavekort til oplevelsen online – så er der ingen vej tilbage!
Viser et enkelt resultat