Har du aldrig nogensinde i hele dit liv fundet et stykke rav, så tag på ravsafari. Her vil du garanteret finde et eller flere stykker rav. For på en safari bliver du guidet af en erfaren ravfinder og lærer, hvor, hvornår og hvordan du finder rav. Se hvor du kan komme på ravsafari nederst på siden, og book en tid.
Det kræver tålmodighed at finde rav blandt sten, tang og skaller på stranden. Men nogle steder er det nemmere end andre, ligesom det også kan være nemmere ved eller efter bestemte vejrforhold. Men alt det vil du blive meget klogere på, efter du har været på ravsafari.
Når du har været på ravsafari, får du garanteret blod på tanden. Og måske vil du gerne finde en strand nær dig, der er kendt for at være et godt sted at finde rav.
For engang skyld er det ikke storbyerne, du skal tage til. Der er ikke meget rav at finde i København, Odense eller Aalborg. Dog kan du være heldig at finde rav ved Aarhus bugt, men det er sjældent, det sker.
Bor du på Sjælland, kan du f.eks. tage til Hornbæk, Køge Bugt eller Karrebæksminde Bugt. På Fyn er der gode muligheder for at finde rav ved Nyborg eller på Lyø. Og i Jylland kan du bl.a. finde rav ved Thyborøn, Søndervig, på Samsø og ved Dokkedal.
At komme på ravjagt med en god guide er en god gave at give til naturelskeren. Tag evt. selv med. En sådan tur kan blive en skøn oplevelse for 2.
Herunder kan du finde ud af, hvor der arrangeres ravsafari. Find, hvilken tur du skal med på, og book en dato. Du kan også bestille et gavekort og så booke senere.
Viser 2 resultater