En byvandring er en guidet tur, der åbner døren til en fascinerende rejse gennem historie, kultur og arkitektur i den by, du befinder dig i. Det er en helt anden måde at lære noget om byen på. Se mulighederne nederst på siden, book en byvandring i en af de danske byer, hank op i en ven, og få en på opleveren.
Fra de brostensbelagte gader og stræder i København over de maleriske bindingsværkshuse i Odense til street art i Aalborg byder Danmarks byer på en unik oplevelse for dig, der ønsker at udforske landet på en bjergtagende måde.
Når du booker en byvandring, får du en guidet tur rundt i en del af byen med fokus på et eller andet tema. Guiden kan enten være personligt til stede, eller fortællingerne kan være speaket, så du downloader en app, som kan åbne for historierne fra det pågældende sted.
Temaerne kan være vidt forskellige. Det kan være om byens historie, om en bestemt begivenhed der er foregået i byen, om byens skyggesider eller om byens spøgelser gennem tiden og op til nu.
En byvandring i København kan f.eks. tage dig gennem de snoede gader i det gamle København, hvor farverige huse og historiske monumenter fortæller om byens fortid som en vigtig handelsby.
I Aarhus kan en byvandring føre dig til Den Gamle By. En levende, historisk bydel, hvor du kan opleve, hvordan livet udspillede sig i ”gamle dage”.
Og i Odense kan du f.eks. gå i H. C. Andersens fodspor og opleve hans liv og arbejde på tæt hold.
Men byvandring er ikke kun en rejse i fortiden. Det er også en mulighed for at opleve den moderne, danske livsstil med caféer, butikker og markeder.
Herunder finder du et varieret udvalg af ture i nogle af Danmarks spændende byer. Book en tid, hop i vandrestøvlerne, og få en uforglemmelig oplevelse og ny viden om landets kultur, historie og charme.
Viser alle 23 resultater