Det er efterhånden blevet normalt for mange danskere at bruge sommerferien i udlandet, eller tage på små weekendophold rundt i Europa. Det er naturligvis også rart at komme væk, og godt at pleje forholdet og opleve nye steder. Mange undervurderer dog de muligheder Danmark har at byde på.
Når vi tager væk på weekend med vores partner, er det ofte for at få et afbræk fra hverdagen og for at få kvalitetstid med hinanden. Det, og meget mere kan Skagen også byde på. Det er noget turisterne og krydstogtselskaberne har indset, og måske noget danskerne kan lære af. Og så kan man spare en del tid og penge på at blive i Danmark.
Dansk natur
De smukke rammer som Nordjylland skaber for dit ophold i Skagen, er ikke nogen man finder overalt. Med havet tæt på dig overalt, og de smukke solnedgange året rundt, er hyggen sikret. Der vil være tid til lange gåture og refleksion, og ikke mindst tid til hygge. Du kan også opleve Nordjyllands natur ved Råbjerg Mile, Rubjerg Knude eller selvfølgelig Grenen. Disse er beviser på Nordjyllands specielle natur, og ligger kun en kort køretur fra dit weekendophold i Skagen.
Andre attraktive destinationer i kørselsafstand er surferdestinationer som det der kaldes ”Cold Hawaii”, hvilket er området omkring Thy. Det har tiltrukket meget opmærksomhed over de seneste år, og faciliteterne for surfere er blevet markant opgraderede. Kompetente mennesker har formået at omdanne Thy til et hotspot for surfere i hele Danmark.
Er du mindre erfaren findes der kurser for alle aldre og evner, så der er rig mulighed for at have en aktiv ferie, som du eventuelt kombinerer med hyggen og gastronomien fra Skagen.
Gastronomi
Grundet Skagens popularitet i de smukke sommermåneder, har byen også meget at byde på når det kommer til restauranter. Byen rummer mange forskellige restauranter, hvoraf mange har fokus på frisk og lækker fisk, i kraft af Skagens ophav som fiskerby. Tager du på havnen og spiser, kan du se dele af denne, da havnen trods alt ikke er den største der findes. Du finder dog det bedste restaurant mad i Skagen hos Restaurant Holger.
Grunden til at det gastronomiske niveau i Skagen er så højt, er også at Skagen er en populær feriedestination for danskere med mange penge at bruge. Uge 29 er byens største uge, hvor mange kommer fra hele Danmark for at koble af, spise god mad, og nyde naturen og sommeren. Her er der også muligheder for at se en masse fede biler, hvis man er interesseret i det.