Tandemspring for 2

60 sekunders frit fald fra 4.000 meters højde, er det noget du tør? Et tandemspring sætter alt dit mod på prøve og giver dig dit livs største adrenalinkick. Prøv et tandemspring, eller forær det til én med modet – det bliver med garanti den største oplevelse nogensinde! Book et gavekort til et tandemspring, så er der ingen vej tilbage! Se mulighederne herunder.

Kast dig ud i et faldskærmsspring med en professionel på ryggen, så kan du opleve 5 minutters uforglemmelig svæven i faldskærm, før du lander. Der er mulighed for tandemspring på de fleste mindre flyvepladser i hele landet, og der er ikke krav om hverken alder eller kursus inden.

Hvad er et tandemspring?

Et tandemspring er et faldskærmsudspring fra ca. 4.000 meters højde, hvor du er fastspændt under en professionel faldskærmsudspringer. Du behøver således ikke have træning i faldskærmsudspring for at kunne lave et tandemspring.

Inden dit spring får du en kort introduktion, flyvetiden er typisk 15-20 minutter, inden du springer ud i ca. 1 minuts frit fald. De sidste 5 minutter af faldet er med skærm i et roligere tempo, hvor du kan nyde udsigten. Der er altid inkluderet leje af udstyr i et tandemspring.

Hvor kan du prøve tandemspring?

Du kan prøve tandemspring i Odense og andre store byer, som Aarhus og Kolding. Du kan også finde mulighed for tandemspring i Region Midtjylland og i Region Nordjylland samt flere steder på Sjælland.

Et tandemspring foregår altid fra en flyveplads og ofte en mindre, hvor der er plads til privatfly.

Når du vil købe et tandemspring, er det nemmeste at finde det i udvalget herunder og købe det som et oplevelsesgavekort. På den måde kan du få overblik over udspringssteder og selv booke en dato, der passer dig eller gavekortsmodtageren.

Hvad er kravene ved tandemspring?

Der er nogle krav, nogle muligheder og gode råd til et tandemspring.

Der er ingen alderskrav, men en minimumvægt på 35 kg og en maksimumvægt på 110 kg. Du må naturligvis ikke være beruset eller påvirket, når du skal springe, og så er det en god idé at sætte langt hår op, iføre sig behageligt tøj og vælge sko, der sidder godt fast på fødderne.

Hos flere udbydere kan du få filmet dit spring af en professionel, der springer med ved siden af og filmer dig hele vejen ned. Der er som regel plads til flere tandemspringere i flyet, så du kan springe sammen med én, du kender.

Se udvalget af tandemspring her!

Find din oplevelse herunder, bestil gavekortet, og glæd dig til frit fald i Guds fri natur.

Viser 9 ud af 9 resultater
Tandemspring
Tandemspring
Pris 2,195.00 DKK.
Tandemspring hos Skydive Viborg
Tandemspring hos Skydive Viborg
Pris 2,195.00 DKK.
Tandemspring hos Nordjysk Faldskærmsklub
Tandemspring hos Nordjysk Faldskærmsklub
Pris 2,199.00 DKK.
Tandemspring hos SkydiveX
Tandemspring hos SkydiveX
Pris 2,295.00 DKK.
Tandemspring hos Odense FaldskærmsCenter
Tandemspring hos Odense FaldskærmsCenter
Pris 2,295.00 DKK.
Tandemspring hos Kolding Faldskærmsklub
Tandemspring hos Kolding Faldskærmsklub
Pris 2,299.00 DKK.
Tandemspring hos Faldskærmsklubben Nordenfjords
Tandemspring hos Faldskærmsklubben…
Pris 2,300.00 DKK.
Tandemspring hos Dropzone Denmark
Tandemspring hos Dropzone Denmark
Pris 2,695.00 DKK.
Tandemspring hos Faldskærmsklubben DFC
Tandemspring hos Faldskærmsklubben DFC
Pris 2,899.00 DKK.